Rejseklubben

Sommerhus + Vigfestival hos Vind og Sluttie

2009-02-13T17:25:00.005+01:00

Hej alle medlemmer.

Vi har jo snakket lidt om at tage en tur samlet op i vores sommerhus. Vi tænkte at slå det sammen med Vigfestivalen, da vi alligevel er deroppe dér, og det er jo en meget god adspredelse :-)
Hvis nogle af jer kunne tænke jer en lille uge/weekend oppe i det nordlige Danmark, så skriv da gerne et par kommentarer.

Lidt info om festivalen:

En 3-dages billet købt inden d. 30 april 2009 koster 725 kr. og gælder så tors, fre og lør d. 9-11 juli, ellers koster det 825 kr. derefter.
Ellers kan man købe 1 dags eller 2 dags billetter.
Tjek program og priser her:

http://www.vigfestival.dk/Default.aspx?ID=1

Sommerhuset

Køkkenet:

Info om sommerhuset:

Vi har en del sovepladser, men det er fordelt sådan, så der er et anneks med en køjeseng og en alm. seng. Inde i huset er der en forholdsvis rummelig hems med plads til hvert fald 4. Desuden har vi en sofa og gulvet :-) OG plads til telte i haven.

Stuen:

Vi er der i ugen 6-12 juli, og I er velkomne til at komme, når det lyster. Håber I synes, det er en god idé.

Kh Vind og Sluttie

Badeværelset:

2 Scana med det hele

2008-01-17T11:47:00.014+01:00

Senest opdatering : 08/7-2008
Opdateret af: Stan
Opdatering: rettet lidt hist og her, sådan mest så det ikke ser ud som om Sluttie stadig er gravid,
selvom man jo aldrig kan vide.

Udrejsen:
Flyveholdet flyver fra Kastrup Lufthavn lørdag d. 9/8-2008 kl 7 med Sterling NB417.

Mødetid: Kl. 5:30 i termial 2 ved Sterling.
Baggage: Vi kan have i alt 5 stk. baggage á 20 kg. (dvs. i alt 100 kg.)

Forventet ankomst samme dag kl 09.10 i Firenze Aeroporto. Kl. ca. 10 henter vi bilen, som er lejet hjemmefra og kører til Poggibonsi, hvor vi slapper lidt af og køber ind, før vi kører til huset hvor lejligheden er klar kl. 12.

Køreholdet kører hjemmefra fredag d. 8/8-2008 tidligt om morgenen, og kører i havnen i Rødby kl. 8.45. Skibet sejler kl. 9 og er i Puttgarden kl 10.45. Omkring kl 19.00 ankommer team lorteble til Innsbruck i Østrig, hvor de har lejet sig ind på Hotel Tautermann. Næste formiddag køres der videre, således at man ankommer til huset i Poggibonsi 3-5 timer efter flyveholdet.

Hjemrejsen:
Flyveholdet tager afsted fra huset fredag d. 22/8-2008 omkring kl. 8. Bilen afleveres i lufthavnen kl. lidt i ni og Sterlings NB 418 flyver os så hjem kl. 11.00. Forventet ankomst til Kastrup Lufthavn kl. 13.05.

Køreholdet tager afsted lørdag d. 23/8-2008 om formiddagen. Der er booket hotel i det smukke smukke Magdeburg. Classik Hotel Magdeburg er navnet på hotel, hvorfra der skal køres videre næste morgen, således at man når færgen fra havnelejet i Puttgarden kl 15. Forventet hjemkomst søndag kl. 21.

Lidt om huset:
Vi skal bo i en stor lejlighed på vin- og olivengården La Moraia, som ligger midt i Chiantiområdet. På stedet er der swimmingpool og rige muligheder for solbadning. Der er mountainbikes man kan leje ved huset, skulle man få lyst til at cykle lidt rundt i de toscanske bakker.

Adresse (vis kort)
Localitá Talciona n°37
Poggibonsi (Siena)

Websider: Rejseselskabet, selve stedets webside.

Lidt om lejligheden:
I stueetagen: stor opholdsstue med køkkenniche og antik pejs, 1 soveværelse med 3 sovepladser. WC.
På mezzaninen: stort badeværelse med kar, bruser og WC.
På 1. sal: 2 soveværelser med hhv. 2 og 3 sovepladser.
Ca. 100 kvm.
Maks. 8 sovepladser.

Der er moderne køkkenfaciliteter med bl.a. opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Endvidere er der adgang til vaskeri på ejendommen (mod tillægsbetaling).

Tanken er at Vind, Sluttie og Maloua skal sove i soveværelset i stueetagen, Ask og Bolivia i det soveværelse med 2 sovepladser på førstesalen og Jobbe og Stan skal sove i det med 3.

Udflugter i nærområdet & guidede ture:
Det er muligt at komme på vingårdstur med fx. Viator. Prisen hos dem ligger på ca. 350 kroner per person for en tur hvor man ser Chiantiområdet og besøger en vingård med smagning af delikatesser og deres vine.
Man kan også forlænge turen og få et madlavningskursus med i turen. Så bliver prisen på ca. 600 kroner.

Jeg vil foreslå at vi fordeler turene lidt over dagene, således, at vi fx. sightsee'er hver anden dag, og slapper af ved poolen de andre.

Viator har også en guidet tur rundt rundt i Florence Accademia om formiddagen og Uffizi Galleriet om eftermiddagen. Man springer køen over og kan efter de 2 guidede ture bruge tid selv, i muséerne, eller spise noget frokost, da der er 4 timer mellem de to rundvisninger. Prisen for turen er omtrent 400 kroner, men så får man bl.a. også set Michelangelos Davids-statue. Nu lyder jeg som en total kunstpusher, hvilket ikke var meningen. "Kom nu, første 3 statuer er gratis" :-)

Der er i øvrigt en række forskellige interessante byer m.v. vi kan se i lokalområdet. Se mere på travelplan.it's sider omkring Siena og Chianti her.

Lidt om de seværdigheder der er i de byer vi kan køre til:
Firenze: (50 minutter)
Santa Croce - gotisk kirke med bl.a. Michelangelos, Galileis og Machiavellis grave.
Ponte Vecchio - berømt bro over floden Arno.
Palazzo Pitti - Medicifamiliens oprindelige hovedsæde med berømt søjlegård.
Michelangelos David
Uffizi Galleriet - Et af verdens bedste kunstmuséer, med bla. Medicifamiliens samling.

Pisa: (90 minutter)
Det skæve tårn i Pisa - ligger på Piazza dei Miracoli

Rom (det som vi ikke så i 2005 (3 timer)):
Dele af Forum Romanum - den del bl.a. med kejserforaerne.
Cæsars grav - skulle være ret ynkelig, men skal vel ses.
Terme di Caracalla - termisk bade fra romerriget. Oprindeligt plads til 1600 personer. Ikke længere i brug.
Circus Maximus - den store hestevæddeløbsbane fra romerrigets tid.
Via Appia Antica - den gamle hovedvej ind til Rom. Her kan bl.a. ses noget af den mur, som omkransede Rom.
Hercules' tempel - et af de eneste overlevne romerske templer.

Jeg vil vurdere, at vi burde kunne nå at se de ovenstående punkter på en dag, endda uden stress, i og med de ligger samlet indenfor 2 kilometer ca. (tjek evt. gogge jord, hvor man kan se billeder af det hele).

Milano (3,5 timer):
Teatro Scala - et af de 3 mest berømte operahuse i verden.
Domkirken - fra toppen af denne kan man se de snedækkede alper.
Shopping - regnet for verdens modemekka.

Venedig (3 timer):
St. Marks Square - en af Europas store pladser og her ligger bl.a. Doge Paladset.
Sukkenes bro - legenden siger, at elskende som kysser under broen i en gondol ved solnedgang er garanteret evig kærlighed.
Kanalerne - det er vel nærmest et must at sejle en tur i gondol på Venedigs kanaler.

Siena:
Ikke nogle store kendte seværdigheder, men skulle være en smuk, typisk toscansk, by.

Økonomi
Leje for hus i alt: 11.919 kr.
- eller pr. person: 1.986,50 kr. (ved 6 personer)
Betalt: Ask, Camila, Stan, Jobbe, Sluttie, Vind, Maloua.

Flybillet: 1510 kr.
Betalt: Ask, Camila, Stan, Jobbe.

Billeje i alt: 3.515
- eller pr. person: 880 kr. (ved 4 personer)
Hertil kommer evt. tillæg for ekstra chauffør.
Betalt: Jobbe, Ask, Camila, Stan.

Links til videoer om rejsemålet:
Toscana
Lidt om San Gimignano og en anden lille by
BBC-Worldwide videoer om Toscana
Lidt om vin i Toscana

London 2007/2008

2008-01-03T18:23:00.000+01:00

Lørdag den 29. december mødtes rejseholdet til endnu en tur ud i den store verden. Denne gang skulle turen gå til London, hvor vi havde lejet en lejlighed i Notting Hill. Vi fløj derover med British Airways, som levede fuldt og helt op til den stil og klasse, som englænderne gerne vil være kendt for.
Rejseholdets veje skiltes ved bagageudleveringen i Heathrow Airport, da Jobbe og Stan havde billetter til Chelsea-Newcastle på Stamford Bridge. Derfor hastede de ind til byen, hentede billetterne og tog til stadion. Godt nok fine forhold. Elevator op til pladserne, bløde sæder, ulidelige jyder. Der var det hele. Kampen endte 2-1, i øvrigt.

De andre havde delt sig over i to hold, så nogen tog metro og andre taxa til lejligheden. Sluttie kunne ikke skaffe en rullestol fra Røde Kors, som de ellers havde påstået man sagtens kunne. Derfor måtte hun bruge taxa rundt indtil videre.

Da Jobbe og Stan atter kommer ind i billedet har de andre lige været oppe i London Eye og venter nu på os på en caféagtig pub lidt derfra. Vi fandt en nydelig italiensk restaurant lidt derfra. Gruppen var enige om at maden var god, og personligt må jeg sige, at min risotto var fabelagtig, lige som de italienske tjenere i stramme t-shirts.
Sluttie havde allerede få timer efter ankomsten til London svært ved at være i tøjet. Bolivia ser tydeligvis heller ikke tilfreds ud. Kan jeg længere ses i offentlighed med denne porker, får jeg snart en knap i hovedet, hvor er Asks Visa. Alle vitale spørgsmål. Vitale, men over bæltestedet i det mindste.

Søndagen var kun næsten lige begyndt, da det lykkedes Sluttie at skaffe en rullestol. Hun tog derfor afsted nordpå, hvor den skulle hentes, sammen med Vind.

Imens tog vi andre ind og så vagtskiftet ved Buckingham Palace. Vi kom vi dog en del for sent, hvilket især skuffede Hans, som havde glædet sig helt vildt til dette klassiske London-vista. Der var som forventeligt proppet til randen, men vi fik da set lidt alligevel.

Efter vagtskiftet begav vi os i retning mod Tower of London, hvor vi fandt en pub ved navn Chamberlain. Her mødtes vi med de andre og indtog en klassisk engelsk frokost og en pint eller to.

Da maden var overstået splittedes holdet igen. Jobbe, Ask og Bolivia skulle se Tower Of London, mens vi andre valgte at gå en lille tur. Vi gik gennem city, hvor vi bl.a. så The Gherkin og St. Pauls Cathedral. Nå ja, og så lige en Starbucks. Herfra gik vi i retning mod Trafalgar Square, forbi Downing Street, gennem St. James Park og Hyde Park til lejligheden i Notting Hill.
Undervejs kom vi op ad The Mall, hvor Sluttie sprang ud som den ottende dværg, Prego.
Ialt fik vi gået henimod 15 kilometer, hvilket satte sine tydelige spor på stakkels Stan, der blev snottet samme aften. Det blev Ask sjovt nok osse, og Vind efter vi kom hjem. Det må være noget engelsk syge, kogalskab eller podagra.

Da vi kom hjem var de andre der allerede. Nu var det tid til afslapning, så der blev set film. Kl. 19.30 var det atter ud i den onde onde verden, vi skulle spise på Blue Lagoon, som var en thai-restaurant i Kensington. Ejeren var lidt af et show i sig selv, maden var fremragende og prisen latterligt lav.

Mandagen blev brugt på indkøb til aftenens nytårsparty. Efter madindkøb tog Stan og Hans ind til Oxford Street og shoppede lidt tøj. Da The Odd Couple kom tilbage var den lille ny ankommet, altså Anne, ikke Slutties unge. Straks gik Hans i gang med “kransekagen” som i første omgang blev helt okay, så den blev smidt ud. Vi andre dullede os op imens og gik så småt i gang med at snitte tilbehør til maden og sådan. Hans kastede sig over resterne af dejen for at lave en ny og forbedret “kransekage”, smagen måtte vi vente med til kl. 23.

Middagen startede med gravád/gravad/graved laks på franskbrød med dressing. Meget klassisk. Sluttie fik en franskbrødsmad med tunsalat. Hovedretten bestod af oksesteg i forskellige gennemstegningsniveauer, ovnbagte kartoffelbåde, rødvinssauce, salat og stegte grøntsager. Desserten bestod af Viennetta is og en kæmpe engelsk chokoladekage, som i form og størrelse mere mindede om en bryllupskage. Herefter var vi ved at være klar til at fejre dansk nytårsaften med champagne og det der så viste sig at være en eller anden stivnet sukkermasse. Men vi fik da sagt godt dansk nytår og sunget “Vær velkommen la la la”. Nu gik turen med metroen ind mod centrum. Desværre var alle stationer nær Big Ben lukket, så vi var nød til at stå af lidt før, hvilket så blev en del før, da toget kørte uendeligt langsomt og med mange stop. Derfor endte vi med at skåle det nye år ind i en vejsammenfletning ved South Kensington Station sammen med andre som var i samme situation. Efter den obligatoriske skålning og smadring af plastkrus gik jagten ind på en pub, hvor vi kunne få nogle fadfriske pints. Dette lod sig desværre ikke gøre, så vi endte med bare at vade i retning tilbage mod lejligheden, øldrikkende og syngende. På billedet til venstre er der vist et eller andet ugudeligt igang. Vi valgte at tage en metro det sidste stykke, hvilket måske var en mindre god idé, da den var ualmindeligt proppet. Vi måtte vente adskillige tog før der kom et hvor vi kunne mase os ind. Vind kom muligvis til at opgradere en passager til “et-bollet vidunder” med Slutties rullestol under indstigningen.
Tilbage i lejligheden blev der drukket videre, men Stan var dog ved at være godt træt af sygdommen, øllene og kulden, så han gik tidligt i seng, men fik så lov til at kaste det meste af dagens mad op igen i løbet af natten. Resten drak videre til de til sidst også tørrede ind.

Mandag gik med oprydning, pakning og afslapning. Stan blev i sengen til kl. 15, hvor han var nød til at stå op. Kl. 16 tog vi taxaer til Heathrow Airport, hvorfra vi skulle flyve kl. 18.30. Vi ankom til København planmæssigt kl. 21.30, efter endnu en upåklagelig British Airways flyvetur. Holdet skiltes igen i to og drog hjemad. Stan var så heldig at der var planlagt underholdning i bilen på hjemturen. Var den røde plet der, var der hundehår i bagagerummet, hvad lavede den dims i forruden, alle sammen gode og spændende spørgsmål, som leverede overraskende lange diskussioner.

Næste planlagte fællesferie går mod det sydfranske og Jobbe skal alligevel med. Byen hedder Nice og det samme bliver forhåbentlig overskriften for rejsen.

-Folk jubler over det fantastiske vagtskifte

-Her er vi på Blue Lagoon, dog uden den underholdende ejer

-Her ser vi den sjædne færøske technobille kaldet Mormonus Hansus

-Er det fra Pet Shop Boys tredje eller fjerde album?

Polen-Ungarn 2007

2007-09-12T16:07:00.000+02:00

...eller hvem onanerede i Jobbes sokker!

Knapt var det blevet søndag før de fantastiske fire minus to var samlet i Københavns Internationale Rent Danske Lufthavn (KIRDL), med det formål at drage på en ekspedition i østen, nærmere bestemt Polen og Ungarn. Første stop var Krakow, byernes by, The Big Apple/Mac.
Vel ankommet til JoPoII-lufthavnen skulle vi finde vores chauffør, eller han skulle finde os, hvilket tog lidt tid, men da først døren var surret fast, gik det ellers over stok og sten ind til smilets by, Krakow. Vores lejlighed lå fantastisk, og gør det stadig.
Lejligheden var i 2 etager, god plads, god værelsesfordeling, og masser af IKEA-quality for pengene.

-Afslapning i Krakow, Jobbe på stoffer.

-De to gamle fra Muppetshow

-Fosse og Bolivia i vanlig "skrid paparazzi-stil"

Stan Plan 2007 havde ikke overladt megen tid til at kontemplere over lejlighedens finesser. Straks gik turen afstig afsted til Kazimierz, som var det jødiske kvarter. Der er næppe meget at sige om kvarteret, bortset fra at det var fyldt med jøder og synagoger, hvilket vel er meget naturligt. Aftenens middag indtog vi på Arka Nuego (Noahs Ark).

Maden var tydeligvis jødisk præget, især “desserten”, som for Jobbe, Bolivia og Stan bestod af en eller anden forvokset småkage med chokolade på og med rosiner i. Bolivia the Boozer havde selvfølgelig bestilt varm honningvin til at dyppe sin dessert i. Meget mystisk. Prisen var til gengæld helt igennem rimelig. På billedet til venstre ses mændene og Stan igang med deres første Zywiec (udtales Sovjet).
Mandag var vi på sightseeingtur til Auschwitz-Birkenau, som lå en times kørsel fra Krakow. Vel ankommet til lejren fik vi tilskrevet en blokfører, som viste os rundt og forklarede om alle de ting der var foregået. Især Blok 11 blev beskrevet med gru, da det var her SS holdt specielle fanger fanget. Vi kom også igennem blokke med hår, sko, kamme, kufferter og meget andet personligt habengut.

På billedet til højre ses det berømte indgangsparti. Men nok om Bolivia, ser Jobbe ikke lidt for glad ud der...
Efter at have set dette blev vi kørt 5 minutter nordpå til Birkenau-delen, som primært bestod af nogle få renoverede barakker og eller nogle skorstene som stod placeret efter hvor barakkerne havde ligget. Vi fulgte det berømte togspor gennem Birkenau helt ned til enden, hvor ruinerne af de 4 gaskamre lå tilbage.
Tilbage i Krakow skulle vi spise aftensmad på byens brasiliansk restaurant, som lå en kort gåtur fra lejligheden. Ipanema hed restauranten, som var indrettet med rigtige sydamerikanske relikvier. Maden var glimrende, selvom de ikke havde Tiramisu. Og så til den pris.
Tirsdag skulle vi atter tidligt op og ud på tur. Vi havde hjemmefra booket os på en tur til Wieliszka-saltminen, som lå lidt syd for selve Krakow. Vejret var fremragende, så 2½ time i 15 grader under jorden var jo helt perfekt. Efter at have gået ned af en trappeskakt, som ville have taget Vind mindst til 1. maj at bygge ankom vi til de første kamre (trappen ses på billedet skråt herunder). Især kammer 11 var interessant, da det var her SS… glem det. Der var mange smukke kamre, men især skal vel fremhæves det store kapel, som minearbejderne selv havde bygget udelukkende i salt. Desuden skal fremhæves nogle af de trappegange vi gik på, som skulle minde om et eller andet fra Gary Potter ifølge kendere. Tilbage i Krakow nød vi den sidste eftermiddag og aften med en tur på Restaurant Szara på den store plads Rynek Glowny, som i øvrigt skulle være Europas største (200x200 meter). Vi fik anvist et bord udenfor, og kastede os straks over menukortet. Alt så lækkert ud, og denne gang lykkedes det os alle at vælge noget lækkert. Stan og Ask fik nogle fint anrettede små stykker laks med lidt sauce til. Bolivia fik en stor klatkage ved navn Raraka. Jobbe fik Gazpacho, som vidst også smagte ham. Til hovedret havde han valgt Veal Sweatbread med Dijon- og Portvinssauce med hvidløgsmarinerede kartofler til. Jobbe og portvin er som jøder og renter, uadskillelige. Stan og Bolivia bestilte Tournedos Café de Paris med rødvinssauce, bacon, champignoner og marinerede løg. Ask havde valgt Lammelåret (altså til middag) med hvidløgsmarinerede kartofler. Igen var det hele perfekt. Til dessert spiste Stan Tiramisu, som han var så begejstret for, at han på stående fod ikke aner om de andre også fik noget og i givet fald hvad. Men til bestilte han en Caffe Latte og en Baileys med knust is. Bolivia og Ask bestilte vistnok også en Baileys og Jobbe fik en kop kaffe og en Johnny Walker Red Label. Det skal måske lige nævnes at der blev drukket hvidvin til forretten (Stan og Ask) og rødvin til hovedretten. Aftenen blev rundet af med en Johnny Walker Gold (Jobbe og Stan). Regningen var helt igennem rimelig, alt taget i betragtning. Fremragende sted og en helt fænomenal tjener, som kunne huske alt, og som var utroligt opmærksom. Hvilket leder mig hen på en lille forglemmelse. Lige efter hjemkomsten fra minen spiste vi frokost på en restaurant, som lå ved foden af det gamle kongeslot. Hvis man ser bort fra den polsk-tyske umba-umba musik, som i en sidebemærkning måske skal siges ikke var Bolivias favoritmusik, så så det hele fint ud. Tjeneren tog imod vores ordre helt uden at fnise eller noget. Lidt efter kom hun dog ind for at høre om Jobbes hovedret skulle været Medium eller Red, hvilket bekymrede Jobbe en del, da han havde bestilt fisk. Efter at have forklaret hende grundigt at det var Salmon og ikke argentinasteak han havde bestilt gik der blot 15 minutter og vupti, så kom hans argentinasteak. Mens vi andre spiste vores hovedret (Ask og Bolivia spiste en salat, mens Stan fik en formidabel kartoffelpandekage med kødfyld) måtte Jobbe vente på sin rigtige hovedret, som det kun ville tage 2 sekunder at lave. I de 20 minutters venten kunne Jobbe more sig over vores tjener, som brillerede i at åbne sodavandene ved bordet med kapsler dansende henover dette til følge. Hun undskyldte fnisende og sagde at hun havde haft en meget stresset dag. At restauranten næsten lige var åbnet og hun kun havde et bord ud over vores skal så ikke nævnes her. Vi endte med at give gode drikkepenge i håb om at hun ville fortsætte underholdningen i mange år fremover.
Onsdag stod den på en omgang brunch oppe på Rynek Glowny. Tjeneren blev dybt chokeret, da vi spurgte om vi ikke også kunne få nogle tallerkner til vores skåle med morgenmad. Han var vist mere optaget af at flirte med de unge luderlignende tjenerinder, som vist brugte mere tid på at sidde i indgangspartiet og fremvisse det selv samme end på at betjene. Vi hentede vores kufferter og tog toget fra banegården i Krakow (ikke pga. luderne, men bare fordi vi skulle).
Det skulle hurtigt visse sig at 1. Klasse i Polen åbenbart er nogenlunde svarende til 1965 i Danmark. Gamle kupéer med minimal aircondition og et vindue som skulle åbnes med nøgle. Tilgengæld var der en fremragende restaurant ombord, hvor kokken/kioskpasseren/ekskommunisten ikke fattede en brik andet end polsk. Vi endte dog med at få 4 af de 3 gange plastikudpakkede frankfurtere som vi bestilte. Mmmh, fantastisk mad, som det tydeligvis fremgår af billedet her til højre..
På turen valgte Bolivia at live lidt op i det hele, ved at forhøre Jobbe om hans vaner indenfor onani i sokker. Hun har siden påstået at hun ville spørge om hans sokker var gode at ånde igennem, men hvem tror dog på sådan en røverhistorie.
Ankommet (lettere chokerede) i Warszawa (et bynavn der kan skrives selvom man har spildt cola i højre side af tastaturet) tog vi en taxa til deres gamle torv, hvor kontoret lå. Her fik vi udleveret en nøgle til lejligheden, som lå tæt på torvet, men noget dårligere end den i Krakow. Lejligheden havde lige det højst nødvendige. Fjernsynet var ikke meget bedre end i Krakow, til gengæld var vandet rødt og enten brandvarmt eller iskoldt. Der kom en håndværker for at lave det, men han kunne også kun polsk, og var tydeligvis ikke vant til at arbejde med noget så højteknologisk som en massagebruser. Vandet blev dog næsten rent og det lykkedes ham at stille den til konstant småkoldt.

-Ask ved undennævnte restaurant

Vi indtog aftensmaden på en restaurant foran kongeslottet. Klog af skade, næh, vi prøvede igen. Og maden var da også helt igennem middelmådig, grænsende til det landelige. Masser af kål og rødbeder.
Torsdag valgte vi at gå ud for at se lidt på byen. Vi fik set byen lidt fra oven i kammerat Stalins Kulturpalads. God udsigt, men ellers ikke det store at berette. Sørgeligt som kapitalismen har lagt et kvælende glaslåg over denne smukke betonblomst.
Herefter indtog vi frokosten på Don Corleone, hvor Jobbe straks faldt ind i miljøet og vistnok modtog indtil en til to ordre på likvideringer i nærområdet.Typisk italiensk mad, meget mættende, men ikke specielt udfordrende. På tilbagevejen powershoppede vi i C&A og H&M (der var ikke flere butikker med to bogstaver bundet sammen af et ogtegn, så det blev ved det). Hjemme i lejligheden besluttede vi os for at vi skulle prøve at spise noget fusionsmad. Valget faldt på Sense, som lå nær ved gangsterrestauranten fra frokosten. Maden var noget speciel, og jeg vil helst sige mig fri for til fulde at beskrive hvad vi fik. Men min ret bestod at en oksemørbradsmedaljon med blåskimmelost smeltet ovenpå. Denne hvilede på en oversize kartoffelrösti blandet op med zucchini og rødløgskompot. Yderst velsmagende, måske dominerede osten lige en kende for meget (retten kan ses til venstre). Til dessert fik Jobbe og jeg kokosis med kokosristede bananer og ananas. Yderst delikat og interessant nuancer på smagspaletten (jeg har lige læst Politikens madanmeldelser, hvis noget skulle være i tvivl).
Aftenen blev sluttet af på Foksal 19, hvor vi nød vores gratis drink og derefter skred på typisk dansk ragetilsig mentalitet.
Fredag skulle vi flyve til Budapest med det fesne flyselskab W!zz-air. Der var unummererede placering i flyet, hvilket virkede unødigt stupidt, hvilket stupide ting har det med at gøre. Flyet blev 40 minutter forsinket, men vel ankommet i Ferihegy lufthavnen i Budapest blev vi modtaget af en yderst engelskkyndig chauffør/lejlighedsejer, som kørte os til vores lejlighed, og undervejs kom med gode idéer til hvor man kunne spise, hvor der var interessante ting, som turister måske ikke kendte noget til. Lejligheden var et niveau over de 2 i Polen. 2 dobbeltværelser, 1 badeværelse, 1 toilet, en stue og et køkken. Vi gik straks i gang med at prøve at finde Bombay Palace, men dette var som sunket i jorden. I stedet valgte vi at spise på et sted på Andrassy Ut som hed Wallstreet. Ask, Bolivia og Stan fik alle tre fremragende hovedretter, flot anrettet og appetitligt udseende. Jobbe, som havde valgt den dyreste ret, fik en kalvefiskefilet med kartofler og intet andet. Han fik så noget af Stans sovs, hvilket ikke gjorde retten meget bedre. Desserten var straks lidt bedre, men alt i alt en blandet oplevelse. Herefter tog vi tilbage til lejligheden og drak en enkelt øl før sengetid.
Lørdag tog vi på frokosttur på Donau. Frokosten bestod af Løgsuppe, Kyllingefilet med kartofler og sovs og dessertbuffet. Hertil vin og kaffe/the. Om eftermiddagen tog Ask, Bolivia og Jobbe i kurbad, mens Stan slappede af og nød stilheden. Om aftenen havde vi reservation på Sir Lancelot. De havde dog smidt reservationen væk, men vi fik et bord i den nye afdeling, som var i 2 plan. Ikke helt så sjovt og festligt som den gamle afdeling, men maden var som sidst. Nabobordet så noget forarget ud over at vi spiste med hagesmæk og fingrene, men det er jo lidt meningen. Da vi blev enige om, at der skulle spises op, blev vi nødt til at spise til vi var på revnepunktet. Stan kunne næsten ikke gå hjem, men han havde også måttet kæmpe sig gennem næsten en hel skinke. Hjemme blev der spillet kort og drukket nogle øl. Stan måtte dog hurtigt give efter for kødsveden og gå i seng. Til højre ses et billede af det famøse kødfad med konen dybt begravet i kruset. Ak ja, ægteskabets luner.
Næste morgen skulle vi så spise brunch på Hotel Gellert, men det er åbenbart blevet så stor en succes, at man skulle have reserveret bord. I stedet spiste vi på en cafe i centrum, hvorefter vi sightsee’ede lidt. Vi så bland andet den berømte toastcafe. Herefter tog vi en taxa til lufthavnen, hvor der ikke skete det store, bortset fra at Bolivias salat var lige lovlig levende. Sidst skal det nævnes, at vejret under hele rejsen artede sig eksemplarisk, sol om dagen, bortset fra et par få byger, hvilket bare gav anledning til at stoppe ind efter en øl. I Budapest var det op mod 35 grader varmt, hvilket var næsten for meget.
Næste mål er London, denne gang mere end fuldtalligt.

Bolivia, Stan og Jobbe poserer i Krakows pittoreske gademiljø.

Så morer vi os atter, sikkert over en racistisk vits om en af de frafaldne (altså jøderne ikke Vind eller Swottie)

Kender i den om jøden, homoen og radikaleren i Auschwitz.

Endnu en sæson i de nedre regioner?

Gary Potters trapper

Jobbe i "Harzen-rejse 1952-reklame" mode. De lokale undres.

Ingen onanerer i mine sokker 2 gange, capiche

Bolivia nyder kameraet, mens de gamle nyder musikken

Jobbes fusionshovedret. Noget Kylling med krabbefyld og risfallos

Vi skulle nok have ryddet op før vi forlod Warszawa

Er det grå hår eller?

Stan i "Kampen for det tomme fad"

Jobbe har fanget et stykke kød helt selv

Parret glade for at være sluppet ud af Birkenau. Jøder på vej ind...

Jobbe i, øhh, tjahh, bum-bum, siger billedet ikke alt

Indsæt kommentar her

Brækvask på Restaurant Fnis

Her blev Warszawapagten underskrevet. Lig mærke til diplomatbilen i forgrunden. Fremragende fotokunst.

Forslag til Vietnam 2010 eller 2011

2007-03-18T12:12:00.000+01:00

Der kom igår vist en aftale i hus om en tur til Vietnam i sommeren 2008. Jeg har taget mig friheden, til at kigge lidt på mulighederne.

Langt det billigste er, at bestille fly og hotel selv, og købe ture dernede. På hotellerne jeg har skrevet på, tilbyder de ture i længder fra 1 til 10 dage i forskellige niveauer. Der er ture i 4WD, trekking og cruises (se længere nede, hvor jeg har skrevet et par forskellige eksempler på ture).

Til Vietnam
Hanoi, der jo er Vietnams hovedstad, ligger i det nordlige Vietnam. Fra hvad jeg har hørt fra folk der har været der, er det klart det norlige Vietnam, der er interessant. Vi kan flyve til Hanoi for 6.000 kr. tur/retur med Aeroflot eller 6.500 kr. med Cathay Pacific. Alternativt ca. 8.000 kr. med KLM eller Air France (sidstnævnte er vel udelukket af hensyn til Jobbe).

Flypris: fra 6.000

Hotel i Hanoi
To gode forslag til hoteller i Hanoi er Hanoi Paradise Hotel *** eller Hanoi Elegance Hotel 2 ***. Begge hoteller ligger centralt, og de ligger hhv. nummer 4 og 2 i ratings af alle hoteller i Hanoi på tripadvisor.com (i alt 131 hoteller). Prisen for en suite/deluxe dobbeltværelse er ca. 300 kr./nat.

Jeg vil foreslå, at vi booker hotel i Hanoi til den første uge, og så finder ud af, hvad vi gør derefter dernede (på ture). Jeg vil i øvrigt foreslå Paradise Hotel (skulle tro det var en reklame for TV3) da de har pool. Det er ret varmt i Hanoi, så det er nok en god idé, at kunne blive kølet af.

Websites:
Hanoi Paradise Hotel: http://www.hanoiparadisehotel.com/
Hanoi Elegance Hotel 2: http://hanoielegancehotel.com/

Hotelpris: ca. 300,00/nat.

Vejret (Hanoi)
Gennemsnitstemperaturer i Hanoi:
August/juli: 32 grader om dagen og 27 grader om natten.
Jf. weather.com.

Ture
Der er rigtigt mange ture, prøv evt. at søge på Google. Der er dog stor forskel i prisen, de ture vi kan bestille i vesten koster så vidt jeg kan se snildt 3-4 gange så meget, som de koster lokalt. Jeg tror klart, det bedste er at bestille turene dernede, så har vi også lidt mere frihed og de kan sikkert hjælpe på hotellet med hvilke ture der er gode. Jeg har dog fundet et par eksempler:

Dragon's Pearl Junk-Halong Bay Cruise
Et 3-dags cruise ud fra Hanoi. På dag 2 er der flere muligheder, så vi kan finde noget der passer alle. Man kan enten bare tage en relax version, hvor man ser lidt huler og sådan, og ellers slapper af på stranden, en trekking version der jo er trekking, eller man kan sejle kajak.

Prisen er 199 USD for hele turen. Læs mere her.

Visit Vietnam’s center 8 days
En otte dages rejse i det centrale Vietnam med egen guide. På turen ser man mange af de kulturelle must-see, samt en stor del af naturen og nationalparkerne.

Turen har en sværhedsgrad på 2 ud af 5, så den skulle være overkommelig for alle deltagere i rejseklubben.

(klik på kortet for at se turplanen)

Prisen er 330 USD pr. person hvis vi vælger superior, hvor det er 3-4 stjernede hoteller, eller 453 for Deluxe der så er 4-5 stjernede hoteller. Læs mere om turen her.

Se i øvrigt http://www.footprintsvietnam.com/ er har mange interessante ture, både trekking, 4WD, kajak, cruise m.m.

Jeg må hellere lige nævne, at jeg ikke har kunnet finde info om turen hvor man bor i trætoppene. Men det kan vi vel spørge efter dernede.

½-dages kokkeskoletur:
I samlet flok drager vi med "skolens" kokke til det lokale marked for at indkøbe råvarer til det måltid, som man efterfølgende skal tilberede efter vejledning af restauranten chefkok. Bagefter skal vi spise det vi selv har tilberedt. Prisen er 90 kroner per person.

Forslag til resorts:

Vi kunne, traditionen tro, afslutte med nogle dage på et luksusresort. Herunder er et par forslag hertil.

Sheraton Hanoi Hotel

5* resort i Hanoi centrum. Hotellet har tennisbane, massage, underholdning, fitnessrum, to restauranter og en snackbar. Desuden er der golfbane og shoppingcenter tæt på hotellet.

Sted: Hanoi

Pris: Ca. 600 kr. pr. nat pr. person.

Omtale på tripadvisor her.

Furama Resort

Resort i Da Nang. 5-stjernet luksus lige ned til stranden. Hotellet har spa, gameroom med billiard m.v., fitnesscenter, minicasino, tennis, to restauranter og tre barer. Desuden er det muligt at køre på vandscooter eller dykke.

Sted: Da Nang

Pris: 700 kr. pr nat. pr. person i ocean studio.

Omtale på tripadvisor her.

Swiss-Belhotel Golden Sands Resort

Resort i Hoi An. 5-Stjernet luksusresort lige ned til stranden. Hotellet har poolbar (dvs. barstole i poolen), tennisbane, volley, vandskiudlejning, billiard, dykning og selvfølgelig spa. Hotellet har desuden to restauranter og tre barer.

Sted: Hoi An (UNESCO-udmærket by)
Pris: 690 kr. pr nat. pr. person i ocean view deluxe room.

Omtale på tripadvisor her.

Victoria Hoi An Beach Resort & Spa

5-stjernet resort med privat strand, beachvolley, spa, swimmingpool og tennisbaner. Der er en restaurant og tre barer.

Sted: Hoi An (UNESCO-udmærket by)

Pris: 540 kr. pr nat. pr. person i deluxe beach front room.

Omtale på tripadvirsor her.

Palm Garden Resort

Dette restort er 5-stjernet og ligger i Hoi An. Bungalows har f.eks. privat udendørs badekar og privat balkon. Hotellet har to restauranter og to barer.

Sted: Hoi An (UNESCO-udmærket by)
Pris: 500 kr. pr nat. pr. person i beach front bungalow.

Omtale på tripadvirsor her.

Life Heritage Resort Hoi An

Rigtig flot resort, ned til en flod. Resortet er anbefalet af Nyhavn Rejser på deres Feinschmeckertur. To restauranter og en bar.

Sted: Hoi An (UNESCO-udmærket by)

Pris: 420 kr. pr nat. pr. person i junior suite river view.

Der kan findes mange flere gode tilbud på Vietnamstay.

Samlet pris

En samlet pris kunne f.eks. blive:

Fly: 6.500,-

5 nætter i Hanoi på Paradise: 1.800,-

Cruise (2 nætter): 1.200,-

Den nævnte rundrejse, superior (7 nætter): 2.700,-

4 nætter på resort, Swiss: 2.700,-

Fly Danang - Hanoi: 1.000,-

I alt ca. 16.000 kr.

Men prisen afhænger selvfølgelig helt af, hvilke ture, hoteller m.v. vi vælger.

Tidsplan

Normalt kan flybilletter bestilles 330 dage i forvejen. Jeg vil foreslå, at vi forsøger at få billetter så tidligt så muligt, for at få de billige pladser. Dvs. at hvis vi skal afsted i juli bestiller vi i løbet af september, hvis vi skal afsted i august i oktober.
Hoteller m.v. kan vi bare bestille når det nærmer sig (vi kan jo undersøge, hvornår man skal betale ifht. bookingen når vi har valgt hotel).

Diverse links

Vietnams Ambassade i Danmark
Vietnam Tourist

Bornholm 2006

2006-09-30T02:35:00.000+02:00

Den 26. august 2006 kl 08 om morgenen samledes et fuldt rejsehold i Stans lejlighed, hvorfra rejsen til den solbeskinnede klippeø i øst kunne tage sin start.

Men før afgang var der lige en let omgang brunch, som skulle overstås. Der blev
disket op med franskbrød, ost, syltetøj, pølsehorn, amerikanske pandekager med sirup, kaffe, te, juice, mælk og muffins. Da alle medlemmerne var klare til at trille, begav vi os i splittet flok mod automobilerne. Ask, Jobbe, Bolivia og Ask kørte derover i Asks Toyota Et-eller-andet. Kat, Sluttie og Vind kørte i den hvide varevognsagtige bil af et mærke, som ikke lige står mig klart.

Vel ankommet til Ystad af flere omgange, kørte vi ombord på Villum Clausen drog vi mod bordene, hvor vi nød mad til ægte DSB-priser.

på Bornholm gik det straks mod den lokale Kvickly, hvor der blev købt ind i en grad, så de lokale mormoner gjorde store øjne. Herefter kørte Vind m. crew i retning mod sommerhuset, mens den anden bil kørte til Neksø for at hente nøglen.

Omkring kl 15.40 indtog vi sommerhusets forværelser, og da klokken slog 15.45 var hele huset besat. Den første dag blev brugt på at grille og selvølgelig lidt harmløs dart. DAMP-barnet vandt så godt som samtlige dartspil, og vi skal af den grund sende de varmeste klager til Munken i Vallensbæk. Han skulle ha været i skole om formiddagen i start-90'erne!!!

Søndag formiddag var vi naturligvis til Gudstjeneste i den lokale "sker". I virkeligheden spiste vi morgenmad og lavede mindre end intet.

Mandag-onsdag lavede vi også noget, men det kan jeg ikke lige huske, så skal lige allokere min log, og så vil jeg vende tilbage med en beretning, men kan dog sige så meget, at vi en af dagene var ved Hammerhus, som ikke var blevet renoveret voldsomt siden sidste gang flere af medlemmerne var på lokaliteten. Af ukendte grunde skulle vi ned til løvehovederne (der var også nogle kameller). Det tog 100 år at gå derned, og fandeme om vi så ikke skulle ud på en omgang trekking tilbage, som ville ha skræmt livet af selv en Bettina Aller eller en Reimar Bo. Vi så mange vilde dyr og uasfalterede områder undervejs. Normalt beder jeg ikke til Gud (det er noget fagforeningshalløj), men jeg har nok aldrig været tættere på end da. Iturevne såvel psykisk som fysisk ankom vi til bilerne, hvor vi af uvisse grunde valgte at køre ned til en eller anden lille havn, hvor man kunne købe is og pølser. Dette skulle vi dog ikke, da vi hyrede færgemanden fra Jullerup Færgeby (dog ikke i skikkelse af Jesper Klein) til at sejle os ud til nogle huller i Bornholm, som alle havde fået navne efter et eller andet, som de allerhøjest til nøds kunne bære en sammenligning med. Kaptajnen var ikke den første mand der gjorde mig våd, men han var den første som ikke tørrede mig af da vi var færdige.

Inspireret af Krøllebøllekaptajnens fortællinger, gav vi os ud på en vandringstur i Almindingen. Vi gik fra Ekkodalen via Dronningens sten (nok fordi Henri har stegt sine) til Rytterknægten. Undervejs blev Stan overfaldet af et ubestemmeligt sort dyr, som kun kan have været en glubsk Jordboer med en tørst efter mistænkeligt blod.
Oppe på toppen besluttede mændene, inklusiv Bolivia, at vi ville bestige det tårn der var opstillet. Øverst oppe kom flere af os i tanke om at vi da egentlig led af højdeskræk. Nu er det ikke for at pege fingre, men flere af os tissede vist lidt ned af os selv. Og det ikke kun Jobbe, som på dette tidspunkt led under flere timer uden kontakt med en hjemmeplejer. Ydermere fik Sluttie problemer, da hun, i sin egenskab af at være en Nilsson, ikke kunne se et værtshus i miles omkreds. Vi var derfor tvunget til at tage den korteste vej ned, hvilket jeg naturligvis i min egenskab af at være selskabets svar på BS Christiansen, protesterede højlydt imod. Vi gik lige så hurtigt ned som Sluttie godt kan li det. Øhh, hov. Det lyder ikke helt forkert.
Tilbage i bilerne blev planen fulgt, og vi kørte, efter flere dage med Wendys plagen, til Gudhjem. Her skulle man eftersigende kunne få nogle pænt store is. Isene var da også ganske rigtigt store, men man fik to vafler. Hvad fanden er da det for noget satansværk. Så hellere mere is. Min tro forbyder mig at spise sundt.

Onsdag aften skulle vi ud og spise. Bordet på Svaneke Bryghus var bestilt, hvilket var heldigt, da der var 2 andre end os. Senere kom der dog flere, primært ældre mænd, som tydeligt ikke var tilfredse med, at deres koner havde taget den udvikling gennem årene, som de nu havde. Maden var god og til rimelige priser. Den faste læser vil måske huske, skal vi sige visse mindre fortrædeligheder, i forbindelse med tidligere rejseklubture. Øllet smagte også godt, dog havde de ikke så stort et udvalg. Til gengæld kunne man få øllene i helt rimelige glasstørrelser. Efter måltidet nød vi en øl i deres afdeling for ikke-spiselige gæster. Den primære grund hertil var egentlig, at den taxa, som vi havde bestilt fra det travle Microsker Taxis, først ville være der 30-45 minutter senere, og det smådryppede, så vi gad ikke gå rundt i Svaneke. Ikke at tørvejr ville ha ændret stort på lystfordelingen, hvad angår valget mellem landsbykultur og øl-ditto.

Fredag vendte vi guddødemig tilbage til Gudhjem. Dog først efter at vi havde været i Svaneke, for at se på bolchekogning. Vi købte en bunke bolcher med. Man skal jo huske at spise 6-15 måltider om dagen. I Svaneke har de desuden en Unibank, hvilket må siges at være pænt altmodisch. På vejen mellem Svaneke og Gudhjem gik Vind og Ask fallit, da der lå en yndig lille glasbutik med royalt opskruede priser. Hvilket også medførte at Kat købte en vase. Det var hun jo ligesom nødt til.
I Gudhjem spiste vi på det lokale røgeri ved havnen. Vi så ingen unge fyre med mælkekasser på baggagebæreren ved havnen, nok primært fordi Bornholms lokalbefolkning har en gennemsnitsalder på omkring de 104.

På turen blev det til flere slag Cranium, som er et hyggespil for hele familien. Eller et spil på liv og død i den lokale vennekreds. Ikke siden Münchenaftalen i 1937 har der været så meget mistro til hinanden henover bordet. På et tidspunkt var selskabet nød til at gå ud og kigge på stjerner for at falde lidt ned. På Bornholm har de sat så svage pærer i lamperne, at man kan se himlen. Der var alle mulige hvide prikker på denne, som kyndige kunne bekræfte var stjerner. Vel tilbage i lokalet fortsatte spillet med en sådan styrke, at selv ikke en konstant skænkning af øl fra anlægget kunne hjælpe på humøret. Efter hjemkomsten er det blevet Stans opgave at sørge for at opbevare spillet under lås og slå, således at det ikke igen kan udsprede sine hadefulde heksekræfter over de ellers så godmodige mad- og rejseklubmedlemmer.

Med i denne beretning må også Vinds trang til at køre formålsløst rundt i området. Engang når regnskabet over naturens forfald skal gøres op, så bør minimum en side dedikeres til Vinds morgenture, som bragte hele den sydbornholmske fauna i ubalance. Nu skriver jeg sydbornholm, hvilket er lidt af en tilsnigelse, da han da vist både nåede til Gudhjem og det der er værre.

Et andet punkt jeg lige vil runde er, at der blev afholdt maddag på Bornholm. Det var Ask og Bolivia som stod for tur, og de lavede en helt igennem fremragende kyllinglasagne, som var skræmmende sund (der var alt muligt grønt i, men det smagte godt). Dette blev der dog rådet bod på med endnu en legendarisk maddagsdessert. Meget kan man sige om Kulinarisk Forum, og tro mig det gør jeg når de øvrige ikke er der, men vores desserten, de kan slå selv den meste optimistiske kurramte omkuld (måske lige med undtagelse af den Sluttie og Vind afholdte i Juli).

Sidst en lille hyldest til fadølsanlægget, selvom det til sidst blev lidt af en byrde at være tvunget ud i druk. Jeg har i det hele taget aldrig været den store øldrikker, men for Kulinarisk Forums skyld ofrede jeg min slanke figur og min ydmyge livsform, for at nedsynke mig i ølvets herligheder.

En bornholmsk klit og en boliviansk badenymfe, eller er det omvendt.

Og nu er gigten så fremskreden, at Sluttie efterlader mærker hvorend hun rør.

Mystisk nok kan Jobbe svæve når han er på Bornholm. Hvilket han eller kun evner efter kl 21 og "et par" glas vin.

Vind er vittig som altid.

Ja, det er så mig med en lille stille kold.

Gad vide hvad Freud ville sige.

Her ser vi så det bornholmske svar på en tyttebøvs, den såkaldte glathaarus krøllus-bøllus.

I den lokale rundkirke fandt vi Vind oppe på førstesalen. Nu har den fået nye spær :-/

Her er så Microskers store taxa, som vi kørte til Svaneke Bryghus i.

Krøllebøllekaptajnen i turistkomstumet.

Her venter vi på at vores handicapbus kommer og henter os

Vi blev også hyret til at lave en modelserie for Matinique:
Jakken er god i alt slags terræn

Konversationer i fashionabelt hverdagstøj

Her fremviser model Jobbe en model Fogh

Vores tøj bringer entusiasmen frem i enhver

Bolivia 2006

2006-05-23T16:34:00.000+02:00

BA's ganske fortinlige og komfortable forhold, på turistklasse London - Miami.

Det yderst komfortable hotel vi boede på i La Paz, Casa Grande Hotel, som selvfølgelig er 5-stjernet. Dette var også stedet, hvor Tommy mødte sin første rigtige Bolivianske kærlighed, receptionisten Maria.

Den første dag, gik turen til La Paz' midtby, hvor udsigten fra kirken San Fransisco kan ses her til venstre. Fremragende museeum, hvor vi første (og sidste) gang på rejsen, oplevede en engelsktalende guide.

Turen gik efter godt en uge et smut til Titicaca-søen, i byen Copacabana. Her besøgte holdet Soløen, hvor det menes at inkariget har haft sit udspring.

De søvandte danskere, der altid har været et sejlende folk, tog på naturlig vis plads på øverste dæk på den lejede båd, og nød turen og den beroligende vuggen fra bølge til dal.

Efter et par uger eller 1,5 i La Paz, gik turen til Rurrenabaque, her et billede fra sejltur ud i Pampasen i Bolivias jungle. Det trænede øje bemærker jo straks den private kok og guide bagerst i båden. Jo jo, når rejseholdet er på farten, skal der ikke mangle noget.

Aben her til højre mente vist, at han havde større krav på omgivelserne, end os danskere. Når Danevang* først endeligt er grundlagt, skal den herre nok få sin sag for. * alle rejseholdets deltagere fandt, at Bolivia (herunder pampasen) på meget naturlig vis faktisk er tilknyttet Danmark. Det blev derfor besluttet, at indsluse Bolivia i det danske rigsfællesskab som koloni. Kun papirarbejdet udestår nu for fuld gennemførsel. På billedet her til venstre ses den danske kolgelige delegation, i færd med at udforske de nyerhvervede landområder. Takket være det naturlige bånd, der binder den danske og den bolivianske befolkning sammen, går udforskningen af landområderne flydende. Den aktuelle lokation er udlagt til erhvervsområde, hvor den første pølsevogn forventes opstillet allerede kommende sommer.

De sidste 5 dage tilbragte rejseholdet i Santa Cruz, på Hotel Buganvillas, sammen med en norsk kristen skoleklasse. Delegationen besluttetede efter besøget, at ibrugtage hotellet som sommerresidens.

Rom 2005

2006-05-21T12:52:00.000+02:00

I sommeren 2005 drog The Usual Suspects til Rom, i jagten på engle og dæmoner, eller måske nærmere en smule sol og noget god mad i den evige stad. Turen over alperne var noget rystende, men vi overlevede alle turen og ankom planmæssigt til Leonardo Da Vinci Lufthavnen fredag formiddag. Herfra gik turen i en suspekt "taxa" ind til Hotel Traiano.
Hotel Traiano er et 4-stjernet hotel midt i Rom, ikke langt fra Forum Romanum og Colosseum.
Straks efter udpakningen gik turen mod et udskænkningssted, da temperaturen i Rom lå på omkring de 30 grader.
Sightseeingen gik igang straks efter den svalende øl var vel overstået. Der var naturligvis langt en minutiøs plan, som vi så nogenlunde fulgte.
Om aftenen spiste vi på en hyggelig restaurant, som lå inde i en lille sidegade. Vi fik bord udenfor, vinen var billig og maden var okay, så alt var jo perfekt. På turen hjem kom vi forbi Trevifontænen, da den lå på vejen fra restauranten via en kiosk, som solgte lokale øl, og til hotellet.
Her kan man se fem af rejse-
holdets seks personer nyde en øl lige efter ankomsten. Ask er selvfølgelig den der tager billedet.
Blandt de mange ting som vi naturligvis skulle ud og se, var selvfølgelig Peterskirken og Peterspladsen samt området omkring Vatikanstaten.
Vi så ikke meget til den nye pave, men han har vel også travlt med at benægte sine rødder og holde korbørnene adskilt fra præsterne. Hov, det skulle ikke have lydt som en banbule af katolicismen. På billedet herover ses flere af klubbens deltagere igang med at studere Peterspladsen.

Fra Peterspladsen skulle vi med to taxaer til Piazza Navona, hvor vi indtog en pizza omgivet af ulidelige tiggende sigøjnerbørn. Et af turens andre højdepunkter var besøget til Colosseum, som nok var steget noget i pris siden sin storhedstid.

Her ses et billede af Vind, som er igang med at overveje mulighederne for en tilbygning, når han først lige har fået bygget førstesalen færdig.

På den tredje og sidste dag på turen, skulle vi selvfølgelig lige nå at smage den italienske Gelato (is lavet på mælk og sukker). Stan mente bestemt at den kun lå en mindre gåtur fra Colosseum. At gåturen tog omkring 45 minutter var åbenbart så voldsomt, at resten af rejseholdet bare måtte whine over dette de sidste 20 minutter.

Heldigvis var butikken åben, og vi fik os en lækker stor omgang is, før turen gik tilbage til hotellet for at pakke.

Vi bestilte en taxa fra hotellet, skulle stå en time i kø i lufthavnen, men så kom vi da også hjem. Alt i alt en hyggelig tur og en hyggelig by. Måske ligefrem et besøg værd igen senere.

Budapest 2004

2006-05-21T12:41:00.000+02:00

I august 2004 drog Rejseklubben, efter lange undersøgelser af evt. rejsemål, på ferie til Budapest. 10 dage var der afsat til denne smukke gamle østeuropæiske by, hvilket viste sig ikke at være en dag for meget.

På billedet til venstre kan man se Jobbe i sin sædvanlige belærende positur. Han er tydeligvis igang med at gennemgå reglementet, som skal følges i tilfælde af brand. I baggrunden ses Sluttie og Vind, som åbenbart morer sig over gamlingens nedladenhed.

Vel ankommet til Budapest checkede vi ind på Hotel Fortuna, som lå lidt uden for centrum. Det var et 3-stjernet hotel/hostel. Vi skulle bo i hoteldelen, da vi havde ofret 180 kr. per person per dag, hvilket er mucho forintos.

Her ser vi et billede af Hotellet udefra. Det ser måske ikke ud af så meget, men hvad det manglede i luksus, beliggenhed, service og størrelse havde det i rural charme og en overbelastet receptionist.

På dette billede kan man se receptionen og "baren". Desværre kan man ikke se receptionisten, men hun eksisterer. Lige til højre for det man kan se på billedet, sad vi mangt en aften og spillede Uno og drak billige ungarnske øl. Især Dreher røg ned i store mængder.

Etiketten til venstre stammer fra en original ungarnsk Dreher.

Mere end noget andet, så var det sightseeing der betegnede den ferie. Jobbe havde advaret "Stan-Plan"-jomfruerne, men de valgte at lade hans plan styre den overordnede sightseeingrækkefølge.

Blandt de ting der bare skulle ses, var selvfølgelig Chain Bridge, det gamle kongeslot, Donau, Parlamentet og så en park fyldt med statuer fra dengang Ungarn var kommunistisk.

Herunder kan ses et billede af Chain Bridge, som er Budapests vartegn sammen med kongeslottet, som også kan ses på Budabjerget i baggrunden.
Cirka halvejs gennem ferien tog vi en pludselig beslutning. Vi skulle på badeferie ved Balatonsøen. som ligger et par hundrede kilometer fra Budapest. Vi fik lejet en minivan og afsted vi var. Vel ankommet til Siofok (nej, det er ikke et sjofelt ordspil), skulle vi finde et hotel, og helst et direkte ned til søen.

Vi fandt et hotel med den perfekte beliggenhed, og så er alt godt vist også sagt om Hotel Part. Her ses et dobbeltværelse i bedste missions- hotelstil. Der var balkon med søkig, og badeværelse med gulv der ledte vandet væk fra afløbet.
Om dagen badede vi i Balaton. Det vil sige alle pånær Sluttie, som snublede over Ungarns Loch Ness uhyre, en ca 12 cm lang regnorm.
Om aftenen spiste vi på en italiensk restaurant inde i Siofok Downtown. Maden var okay, men ikke mere end det.
Senere på aftenen satte vi os ved et bord med bænke nedenfor Hotel Part. Her drak vi os halvsnaldrede og spillede noget fodbold og Uno. Vi larmede vist en del. Husker ihvertfald en italiener, som brokkede sig gentagne gange. Og han havde åbenbart kontakt til de højere magter, da et voldsomt tordenvejr brød ud, så vi måtte rykke ind under et halvtag. Tordenvejret virkede dog mest som et smukt baggrundsbillede til vores kortenspil.

Tilbage i Budapest kastede vi os ud i en sand rutchetur af forskelligartede oplevelser rent kulinarisk. Hvem glemmer caféen, som kun kunne lave en toast per halve time, og så bestod den af 2 stykker brændt toast med tun/mayonnaise imellem. Servicen var så dårlig, at vi trak de allerede iberegnede standarddrikkepenge fra.

Tror der går lang tid før nogen af os glemmer den New Yorker Style restaurant ved navn Tom George, som vi mente ville være en bedre oplevelse. Tjeneren var så åndsforsnottet dum, at han lod som om han forstod hvad vi sagde, hvilket gjorde at vi endte med at sidde med samtlige forretter og hovedretter ved vores lille runde bord. Da han, aldeles opgivende, spurgte om vi ville se dessertkortet, kom der et rungende "NOOO" fra samtlige rejseholdsdeltagere. Det var åbenbart så tydeligt, at han forstod det. Forhåbentlig forstod han også, hvorfor han fik 3 øre i drikkepenge.

Nu skal det hele jo ikke ende i restaurantbrok, så derfor er restaurant Sir Lancelot gemt til sidst. Vi havde set den reklamere i adskillige turistbrochurer, så vi tænkte at det jo ikke kunne gå værre end de forudgående eksempler.
Ved ankomsten til restauranten ligger man mærke til en stor middelalderagtig stenstatue opad muren foran restauranten. Da vi kom ned i restauranten og kort efter blev vist hen til et langbord, så vi hvor gennemført den var. Våben på væggene, dyster belysning, dæmpet lutmusik i baggrunden og udklædte tjenere. Drikkevarerne blev serveret i lerkrus, hvoraf enkelte idag udstilles i Brønshøj og Nordvest.

På billedet til højre kan man se holdet godt igang med at fråde mad fra den træbåre, som sammen med hagesmækkerne øgede autenciteten.
Vind blev desuden adlet efter at have vundet over en tjener i at lægge arm.
Da vi var fuldstændig færdige med at spise og den sidste dråbe portvin var klemt ned, skulle vi betale. Tror vi kom til at lægge så mange drikkepenge, at vi har betalt tjenerens løn i flere dage.

Det samme skete på en anden restaurant vi besøgte. Den lå på en af de fastsurrede flodpramme, som præger Donaus Pestside. Tjeneren talte perfekt engelsk, maden var god og humøret var højt, så drikkepengene endte med at blive lidt voldsomme. Dette skyldes nok at vi tidligere på dagen havde været på føromtalte "tunsandwich"-hul.

Den sidste restaurant, som skal nævnes i denne forbindelse, er Bombay Palace, hvor vi mødte op en time før lukketid, godt snaldrede og hundesultne. Maden var helt fantastisk og tjenerne var overdrevent høflige. I entréen hang der billeder af Bill Clinton, taget da han spiste på restauranten.

I lufthavnen på vej hjem, blev Stan slæbt væk af to store uniformerede betjente. Stor var skuffelsen, da den pistol de ville se, lå i hans kuffert. Det var en antik attrap, så han fik lov til at slippe. Resten af hjemturen gik glimrende og vi ankom planmæssigt til Kastrup sidst på eftermiddagen.

PS: Nagyvárad Tér, Klinikák, Kálvin Tér, Deák Ferenc Tér, Nyugati Pályaudvar, Hozsu Kávé

Til Stan: en udsøgt hjemmeside De har formået at stable på benene. Den skal nok blive en succes!

Hilsen Vind og Sluttie