søndag, marts 18, 2007

Forslag til Vietnam 2010 eller 2011

Der kom igår vist en aftale i hus om en tur til Vietnam i sommeren 2008. Jeg har taget mig friheden, til at kigge lidt på mulighederne.

Langt det billigste er, at bestille fly og hotel selv, og købe ture dernede. På hotellerne jeg har skrevet på, tilbyder de ture i længder fra 1 til 10 dage i forskellige niveauer. Der er ture i 4WD, trekking og cruises (se længere nede, hvor jeg har skrevet et par forskellige eksempler på ture).

Til Vietnam
Hanoi, der jo er Vietnams hovedstad, ligger i det nordlige Vietnam. Fra hvad jeg har hørt fra folk der har været der, er det klart det norlige Vietnam, der er interessant. Vi kan flyve til Hanoi for 6.000 kr. tur/retur med Aeroflot eller 6.500 kr. med Cathay Pacific. Alternativt ca. 8.000 kr. med KLM eller Air France (sidstnævnte er vel udelukket af hensyn til Jobbe).

Flypris: fra 6.000

Hotel i Hanoi
To gode forslag til hoteller i Hanoi er Hanoi Paradise Hotel *** eller Hanoi Elegance Hotel 2 ***. Begge hoteller ligger centralt, og de ligger hhv. nummer 4 og 2 i ratings af alle hoteller i Hanoi på tripadvisor.com (i alt 131 hoteller). Prisen for en suite/deluxe dobbeltværelse er ca. 300 kr./nat.

Jeg vil foreslå, at vi booker hotel i Hanoi til den første uge, og så finder ud af, hvad vi gør derefter dernede (på ture). Jeg vil i øvrigt foreslå Paradise Hotel (skulle tro det var en reklame for TV3) da de har pool. Det er ret varmt i Hanoi, så det er nok en god idé, at kunne blive kølet af.

Websites:
Hanoi Paradise Hotel: http://www.hanoiparadisehotel.com/
Hanoi Elegance Hotel 2: http://hanoielegancehotel.com/

Hotelpris: ca. 300,00/nat.

Vejret (Hanoi)
Gennemsnitstemperaturer i Hanoi:
August/juli: 32 grader om dagen og 27 grader om natten.
Jf. weather.com.

Ture
Der er rigtigt mange ture, prøv evt. at søge på Google. Der er dog stor forskel i prisen, de ture vi kan bestille i vesten koster så vidt jeg kan se snildt 3-4 gange så meget, som de koster lokalt. Jeg tror klart, det bedste er at bestille turene dernede, så har vi også lidt mere frihed og de kan sikkert hjælpe på hotellet med hvilke ture der er gode. Jeg har dog fundet et par eksempler:

Dragon's Pearl Junk-Halong Bay Cruise
Et 3-dags cruise ud fra Hanoi. På dag 2 er der flere muligheder, så vi kan finde noget der passer alle. Man kan enten bare tage en relax version, hvor man ser lidt huler og sådan, og ellers slapper af på stranden, en trekking version der jo er trekking, eller man kan sejle kajak.






Prisen er 199 USD for hele turen. Læs mere her.

Visit Vietnam’s center 8 days
En otte dages rejse i det centrale Vietnam med egen guide. På turen ser man mange af de kulturelle must-see, samt en stor del af naturen og nationalparkerne.

Turen har en sværhedsgrad på 2 ud af 5, så den skulle være overkommelig for alle deltagere i rejseklubben.


(klik på kortet for at se turplanen)

Prisen er 330 USD pr. person hvis vi vælger superior, hvor det er 3-4 stjernede hoteller, eller 453 for Deluxe der så er 4-5 stjernede hoteller. Læs mere om turen her.

Se i øvrigt http://www.footprintsvietnam.com/ er har mange interessante ture, både trekking, 4WD, kajak, cruise m.m.

Jeg må hellere lige nævne, at jeg ikke har kunnet finde info om turen hvor man bor i trætoppene. Men det kan vi vel spørge efter dernede.

½-dages kokkeskoletur:
I samlet flok drager vi med "skolens" kokke til det lokale marked for at indkøbe råvarer til det måltid, som man efterfølgende skal tilberede efter vejledning af restauranten chefkok. Bagefter skal vi spise det vi selv har tilberedt. Prisen er 90 kroner per person.

Forslag til resorts:
Vi kunne, traditionen tro, afslutte med nogle dage på et luksusresort. Herunder er et par forslag hertil.



5* resort i Hanoi centrum. Hotellet har tennisbane, massage, underholdning, fitnessrum, to restauranter og en snackbar. Desuden er der golfbane og shoppingcenter tæt på hotellet.
Sted: Hanoi
Pris: Ca. 600 kr. pr. nat pr. person.
Omtale på tripadvisor her.



Resort i Da Nang. 5-stjernet luksus lige ned til stranden. Hotellet har spa, gameroom med billiard m.v., fitnesscenter, minicasino, tennis, to restauranter og tre barer. Desuden er det muligt at køre på vandscooter eller dykke.
Sted: Da Nang
Pris: 700 kr. pr nat. pr. person i ocean studio.
Omtale på tripadvisor her.


Resort i Hoi An. 5-Stjernet luksusresort lige ned til stranden. Hotellet har poolbar (dvs. barstole i poolen), tennisbane, volley, vandskiudlejning, billiard, dykning og selvfølgelig spa. Hotellet har desuden to restauranter og tre barer.
Sted: Hoi An (UNESCO-udmærket by)
Pris: 690 kr. pr nat. pr. person i ocean view deluxe room.



5-stjernet resort med privat strand, beachvolley, spa, swimmingpool og tennisbaner. Der er en restaurant og tre barer.
Sted: Hoi An (UNESCO-udmærket by)
Pris: 540 kr. pr nat. pr. person i deluxe beach front room.
Omtale på tripadvirsor her.

Palm Garden Resort


Dette restort er 5-stjernet og ligger i Hoi An. Bungalows har f.eks. privat udendørs badekar og privat balkon. Hotellet har to restauranter og to barer.
Sted: Hoi An (UNESCO-udmærket by)
Pris: 500 kr. pr nat. pr. person i beach front bungalow.
Omtale på tripadvirsor her.

Life Heritage Resort Hoi An

Rigtig flot resort, ned til en flod. Resortet er anbefalet af Nyhavn Rejser på deres Feinschmeckertur. To restauranter og en bar.
Sted: Hoi An (UNESCO-udmærket by)
Pris: 420 kr. pr nat. pr. person i junior suite river view.
Der kan findes mange flere gode tilbud på Vietnamstay.

Samlet pris
En samlet pris kunne f.eks. blive:

Fly: 6.500,-
5 nætter i Hanoi på Paradise: 1.800,-
Cruise (2 nætter): 1.200,-
Den nævnte rundrejse, superior (7 nætter): 2.700,-
4 nætter på resort, Swiss: 2.700,-
Fly Danang - Hanoi: 1.000,-

I alt ca. 16.000 kr.
Men prisen afhænger selvfølgelig helt af, hvilke ture, hoteller m.v. vi vælger.

Tidsplan
Normalt kan flybilletter bestilles 330 dage i forvejen. Jeg vil foreslå, at vi forsøger at få billetter så tidligt så muligt, for at få de billige pladser. Dvs. at hvis vi skal afsted i juli bestiller vi i løbet af september, hvis vi skal afsted i august i oktober.
Hoteller m.v. kan vi bare bestille når det nærmer sig (vi kan jo undersøge, hvornår man skal betale ifht. bookingen når vi har valgt hotel).

Diverse links