torsdag, august 13, 2009

Sommerferie i rejseklubben 2010

I forlængelse af en kort snak til maddagen, vil jeg da lige ligge lidt inspiration op hvis der skulle være stemning for en rejse i 2010 i rejseklubben. Vi har jo tænkt Grækenland, men Stan nævnte også Mallorca hvis ellers de kan holde sig lidt i ro. Der er sikkert ikke så crowdet med turister næste sommer :-)

Mallorca
Man kan leje en villa ude på landet med egen pool og a/c ret billigt. Omkring 10 - 15.000 kr. for en uge med 3 soveværelser. Her et par eksempler:

Pollensa
Pollensa 2
Campos
Sineu (dog ikke verdens største pool)

Det vil så kræve at man lejer en bil, en stor model a la Mondeo/Focus st. koster omkring 2.000 for en uge.

Grækenland
Grækenland - så skal det da være øferie. Der er forskellige muligheder, men det er nok en charterrejse - f.eks. til Samos, Korfu eller Kefalonia. En uge koster 4 - 6.000, og to uger typisk + 30-50% så det kunne man jo godt overveje.

Et par eksempler
Thalassa i Lassi på Kefalonia
Alexandra i Votsalakia på Samos
Atlantica Caldera Beach i Garani på Kreta

Men altså bare til inspiration.

Hvis vi skal til Mallorca, skal vi nok bestille i forholdsvis god tid så det ikke ender som i Italien hvor der kun er et sted at vælge imellem...


mandag, april 13, 2009

På dybt vand

Hej rejseklub. Fik lige en lidt syg idé, men bare rolig, for en gang skyld er der tid til at overveje den. Er der nogen der er friske på at tage på krydstogt over atlanten. Jeg forestillede mig at vi kunne gøre det fra 13-21. april 2012. Vi sejler fra Southampton fredag d. 13 og ankommer i New York den 19. april, hvor vi så har et par dage, før det går hjem til Dänemark.

At vi så skal krydse atlanten præcis 100 år efter Titanic sank, og at vi skal stævne ud fredag d. 13, burde jo ikke skræmme folk.

Hvis folk er friske, så må de godt påskrive deres interesse.

fredag, februar 13, 2009

Sommerhus + Vigfestival hos Vind og Sluttie

Hej alle medlemmer.

Vi har jo snakket lidt om at tage en tur samlet op i vores sommerhus. Vi tænkte at slå det sammen med Vigfestivalen, da vi alligevel er deroppe dér, og det er jo en meget god adspredelse :-)
Hvis nogle af jer kunne tænke jer en lille uge/weekend oppe i det nordlige Danmark, så skriv da gerne et par kommentarer.

Lidt info om festivalen:

En 3-dages billet købt inden d. 30 april 2009 koster 725 kr. og gælder så tors, fre og lør d. 9-11 juli, ellers koster det 825 kr. derefter.
Ellers kan man købe 1 dags eller 2 dags billetter.
Tjek program og priser her:

http://www.vigfestival.dk/Default.aspx?ID=1

Sommerhuset


Køkkenet:



Info om sommerhuset:

Vi har en del sovepladser, men det er fordelt sådan, så der er et anneks med en køjeseng og en alm. seng. Inde i huset er der en forholdsvis rummelig hems med plads til hvert fald 4. Desuden har vi en sofa og gulvet :-) OG plads til telte i haven.


Stuen:



Vi er der i ugen 6-12 juli, og I er velkomne til at komme, når det lyster. Håber I synes, det er en god idé.

Kh Vind og Sluttie

Badeværelset:

torsdag, januar 17, 2008

2 Scana med det hele

Senest opdatering : 08/7-2008
Opdateret af: Stan
Opdatering: rettet lidt hist og her, sådan mest så det ikke ser ud som om Sluttie stadig er gravid,
selvom man jo aldrig kan vide.

Udrejsen:
Flyveholdet flyver fra Kastrup Lufthavn lørdag d. 9/8-2008 kl 7 med Sterling NB417.

Mødetid: Kl. 5:30 i termial 2 ved Sterling.

Baggage: Vi kan have i alt 5 stk. baggage á 20 kg. (dvs. i alt 100 kg.)

Forventet ankomst samme dag kl 09.10 i Firenze Aeroporto. Kl. ca. 10 henter vi bilen, som er lejet hjemmefra og kører til Poggibonsi, hvor vi slapper lidt af og køber ind, før vi kører til huset hvor lejligheden er klar kl. 12.

Køreholdet
kører hjemmefra fredag d. 8/8-2008 tidligt om morgenen, og kører i havnen i Rødby kl. 8.45. Skibet sejler kl. 9 og er i Puttgarden kl 10.45. Omkring kl 19.00 ankommer team lorteble til Innsbruck i Østrig, hvor de har lejet sig ind på Hotel Tautermann. Næste formiddag køres der videre, således at man ankommer til huset i Poggibonsi 3-5 timer efter flyveholdet.

Hjemrejsen:
Flyveholdet tager afsted fra huset fredag d. 22/8-2008 omkring kl. 8. Bilen afleveres i lufthavnen kl. lidt i ni og Sterlings NB 418 flyver os så hjem kl. 11.00. Forventet ankomst til Kastrup Lufthavn kl. 13.05.

Køreholdet tager afsted lørdag d. 23/8-2008 om formiddagen. Der er booket hotel i det smukke smukke Magdeburg. Classik Hotel Magdeburg er navnet på hotel, hvorfra der skal køres videre næste morgen, således at man når færgen fra havnelejet i Puttgarden kl 15. Forventet hjemkomst søndag kl. 21.

Lidt om huset:
Vi skal bo i en stor lejlighed på vin- og olivengården La Moraia, som ligger midt i Chiantiområdet. På stedet er der swimmingpool og rige muligheder for solbadning. Der er mountainbikes man kan leje ved huset, skulle man få lyst til at cykle lidt rundt i de toscanske bakker.

Adresse (vis kort)
Localitá Talciona n°37
Poggibonsi (Siena)

Websider: Rejseselskabet, selve stedets webside.

Lidt om lejligheden:
I stueetagen: stor opholdsstue med køkkenniche og antik pejs, 1 soveværelse med 3 sovepladser. WC.
På mezzaninen: stort badeværelse med kar, bruser og WC.
På 1. sal: 2 soveværelser med hhv. 2 og 3 sovepladser.
Ca. 100 kvm.
Maks. 8 sovepladser.

Der er moderne køkkenfaciliteter med bl.a. opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Endvidere er der adgang til vaskeri på ejendommen (mod tillægsbetaling).

Tanken er at Vind, Sluttie og Maloua skal sove i soveværelset i stueetagen, Ask og Bolivia i det soveværelse med 2 sovepladser på førstesalen og Jobbe og Stan skal sove i det med 3.

Udflugter i nærområdet & guidede ture:
Det er muligt at komme på vingårdstur med fx. Viator. Prisen hos dem ligger på ca. 350 kroner per person for en tur hvor man ser Chiantiområdet og besøger en vingård med smagning af delikatesser og deres vine.
Man kan også forlænge turen og få et madlavningskursus med i turen. Så bliver prisen på ca. 600 kroner.

Jeg vil foreslå at vi fordeler turene lidt over dagene, således, at vi fx. sightsee'er hver anden dag, og slapper af ved poolen de andre.

Viator har også en guidet tur rundt rundt i Florence Accademia om formiddagen og Uffizi Galleriet om eftermiddagen. Man springer køen over og kan efter de 2 guidede ture bruge tid selv, i muséerne, eller spise noget frokost, da der er 4 timer mellem de to rundvisninger. Prisen for turen er omtrent 400 kroner, men så får man bl.a. også set Michelangelos Davids-statue. Nu lyder jeg som en total kunstpusher, hvilket ikke var meningen. "Kom nu, første 3 statuer er gratis" :-)

Der er i øvrigt en række forskellige interessante byer m.v. vi kan se i lokalområdet. Se mere på travelplan.it's sider omkring Siena og Chianti her.

Lidt om de seværdigheder der er i de byer vi kan køre til:
Firenze: (50 minutter)
Santa Croce - gotisk kirke med bl.a. Michelangelos, Galileis og Machiavellis grave.
Ponte Vecchio - berømt bro over floden Arno.
Palazzo Pitti - Medicifamiliens oprindelige hovedsæde med berømt søjlegård.
Michelangelos David
Uffizi Galleriet - Et af verdens bedste kunstmuséer, med bla. Medicifamiliens samling.

Pisa: (90 minutter)
Det skæve tårn i Pisa - ligger på Piazza dei Miracoli

Rom (det som vi ikke så i 2005 (3 timer)):
Dele af Forum Romanum - den del bl.a. med kejserforaerne.
Cæsars grav - skulle være ret ynkelig, men skal vel ses.
Terme di Caracalla - termisk bade fra romerriget. Oprindeligt plads til 1600 personer. Ikke længere i brug.
Circus Maximus - den store hestevæddeløbsbane fra romerrigets tid.
Via Appia Antica - den gamle hovedvej ind til Rom. Her kan bl.a. ses noget af den mur, som omkransede Rom.
Hercules' tempel - et af de eneste overlevne romerske templer.

Jeg vil vurdere, at vi burde kunne nå at se de ovenstående punkter på en dag, endda uden stress, i og med de ligger samlet indenfor 2 kilometer ca. (tjek evt. gogge jord, hvor man kan se billeder af det hele).

Milano (3,5 timer):
Teatro Scala - et af de 3 mest berømte operahuse i verden.
Domkirken - fra toppen af denne kan man se de snedækkede alper.
Shopping - regnet for verdens modemekka.

Venedig (3 timer):
St. Marks Square - en af Europas store pladser og her ligger bl.a. Doge Paladset.
Sukkenes bro - legenden siger, at elskende som kysser under broen i en gondol ved solnedgang er garanteret evig kærlighed.
Kanalerne - det er vel nærmest et must at sejle en tur i gondol på Venedigs kanaler.

Siena:
Ikke nogle store kendte seværdigheder, men skulle være en smuk, typisk toscansk, by.

Økonomi
Leje for hus i alt: 11.919 kr.
- eller pr. person: 1.986,50 kr. (ved 6 personer)
Betalt: Ask, Camila, Stan, Jobbe, Sluttie, Vind, Maloua.

Flybillet: 1510 kr.
Betalt: Ask, Camila, Stan, Jobbe.

Billeje i alt: 3.515
- eller pr. person: 880 kr. (ved 4 personer)
Hertil kommer evt. tillæg for ekstra chauffør.
Betalt: Jobbe, Ask, Camila, Stan.

Links til videoer om rejsemålet:

Toscana
Lidt om San Gimignano og en anden lille by
BBC-Worldwide videoer om Toscana
Lidt om vin i Toscana