London 2007/2008

Lørdag den 29. december mødtes rejseholdet til endnu en tur ud i den store verden. Denne gang skulle turen gå til London, hvor vi havde lejet en lejlighed i Notting Hill. Vi fløj derover med British Airways, som levede fuldt og helt op til den stil og klasse, som englænderne gerne vil være kendt for.
Rejseholdets veje skiltes ved bagageudleveringen i Heathrow Airport, da Jobbe og Stan havde billetter til Chelsea-Newcastle på Stamford Bridge. Derfor hastede de ind til byen, hentede billetterne og tog til stadion. Godt nok fine forhold. Elevator op til pladserne, bløde sæder, ulidelige jyder. Der var det hele. Kampen endte 2-1, i øvrigt.

De andre havde delt sig over i to hold, så nogen tog metro og andre taxa til lejligheden. Sluttie kunne ikke skaffe en rullestol fra Røde Kors, som de ellers havde påstået man sagtens kunne. Derfor måtte hun bruge taxa rundt indtil videre.

Da Jobbe og Stan atter kommer ind i billedet har de andre lige været oppe i London Eye og venter nu på os på en caféagtig pub lidt derfra. Vi fandt en nydelig italiensk restaurant lidt derfra. Gruppen var enige om at maden var god, og personligt må jeg sige, at min risotto var fabelagtig, lige som de italienske tjenere i stramme t-shirts.
Sluttie havde allerede få timer efter ankomsten til London svært ved at være i tøjet. Bolivia ser tydeligvis heller ikke tilfreds ud. Kan jeg længere ses i offentlighed med denne porker, får jeg snart en knap i hovedet, hvor er Asks Visa. Alle vitale spørgsmål. Vitale, men over bæltestedet i det mindste.

Søndagen var kun næsten lige begyndt, da det lykkedes Sluttie at skaffe en rullestol. Hun tog derfor afsted nordpå, hvor den skulle hentes, sammen med Vind.

Imens tog vi andre ind og så vagtskiftet ved Buckingham Palace. Vi kom vi dog en del for sent, hvilket især skuffede Hans, som havde glædet sig helt vildt til dette klassiske London-vista. Der var som forventeligt proppet til randen, men vi fik da set lidt alligevel.

Efter vagtskiftet begav vi os i retning mod Tower of London, hvor vi fandt en pub ved navn Chamberlain. Her mødtes vi med de andre og indtog en klassisk engelsk frokost og en pint eller to.

Da maden var overstået splittedes holdet igen. Jobbe, Ask og Bolivia skulle se Tower Of London, mens vi andre valgte at gå en lille tur. Vi gik gennem city, hvor vi bl.a. så The Gherkin og St. Pauls Cathedral. Nå ja, og så lige en Starbucks. Herfra gik vi i retning mod Trafalgar Square, forbi Downing Street, gennem St. James Park og Hyde Park til lejligheden i Notting Hill.
Undervejs kom vi op ad The Mall, hvor Sluttie sprang ud som den ottende dværg, Prego.
Ialt fik vi gået henimod 15 kilometer, hvilket satte sine tydelige spor på stakkels Stan, der blev snottet samme aften. Det blev Ask sjovt nok osse, og Vind efter vi kom hjem. Det må være noget engelsk syge, kogalskab eller podagra.

Da vi kom hjem var de andre der allerede. Nu var det tid til afslapning, så der blev set film. Kl. 19.30 var det atter ud i den onde onde verden, vi skulle spise på Blue Lagoon, som var en thai-restaurant i Kensington. Ejeren var lidt af et show i sig selv, maden var fremragende og prisen latterligt lav.

Mandagen blev brugt på indkøb til aftenens nytårsparty. Efter madindkøb tog Stan og Hans ind til Oxford Street og shoppede lidt tøj. Da The Odd Couple kom tilbage var den lille ny ankommet, altså Anne, ikke Slutties unge. Straks gik Hans i gang med “kransekagen” som i første omgang blev helt okay, så den blev smidt ud. Vi andre dullede os op imens og gik så småt i gang med at snitte tilbehør til maden og sådan. Hans kastede sig over resterne af dejen for at lave en ny og forbedret “kransekage”, smagen måtte vi vente med til kl. 23.

Middagen startede med gravád/gravad/graved laks på franskbrød med dressing. Meget klassisk. Sluttie fik en franskbrødsmad med tunsalat. Hovedretten bestod af oksesteg i forskellige gennemstegningsniveauer, ovnbagte kartoffelbåde, rødvinssauce, salat og stegte grøntsager. Desserten bestod af Viennetta is og en kæmpe engelsk chokoladekage, som i form og størrelse mere mindede om en bryllupskage. Herefter var vi ved at være klar til at fejre dansk nytårsaften med champagne og det der så viste sig at være en eller anden stivnet sukkermasse. Men vi fik da sagt godt dansk nytår og sunget “Vær velkommen la la la”. Nu gik turen med metroen ind mod centrum. Desværre var alle stationer nær Big Ben lukket, så vi var nød til at stå af lidt før, hvilket så blev en del før, da toget kørte uendeligt langsomt og med mange stop. Derfor endte vi med at skåle det nye år ind i en vejsammenfletning ved South Kensington Station sammen med andre som var i samme situation. Efter den obligatoriske skålning og smadring af plastkrus gik jagten ind på en pub, hvor vi kunne få nogle fadfriske pints. Dette lod sig desværre ikke gøre, så vi endte med bare at vade i retning tilbage mod lejligheden, øldrikkende og syngende. På billedet til venstre er der vist et eller andet ugudeligt igang. Vi valgte at tage en metro det sidste stykke, hvilket måske var en mindre god idé, da den var ualmindeligt proppet. Vi måtte vente adskillige tog før der kom et hvor vi kunne mase os ind. Vind kom muligvis til at opgradere en passager til “et-bollet vidunder” med Slutties rullestol under indstigningen.
Tilbage i lejligheden blev der drukket videre, men Stan var dog ved at være godt træt af sygdommen, øllene og kulden, så han gik tidligt i seng, men fik så lov til at kaste det meste af dagens mad op igen i løbet af natten. Resten drak videre til de til sidst også tørrede ind.

Mandag gik med oprydning, pakning og afslapning. Stan blev i sengen til kl. 15, hvor han var nød til at stå op. Kl. 16 tog vi taxaer til Heathrow Airport, hvorfra vi skulle flyve kl. 18.30. Vi ankom til København planmæssigt kl. 21.30, efter endnu en upåklagelig British Airways flyvetur. Holdet skiltes igen i to og drog hjemad. Stan var så heldig at der var planlagt underholdning i bilen på hjemturen. Var den røde plet der, var der hundehår i bagagerummet, hvad lavede den dims i forruden, alle sammen gode og spændende spørgsmål, som leverede overraskende lange diskussioner.

Næste planlagte fællesferie går mod det sydfranske og Jobbe skal alligevel med. Byen hedder Nice og det samme bliver forhåbentlig overskriften for rejsen.

-Folk jubler over det fantastiske vagtskifte


-Her er vi på Blue Lagoon, dog uden den underholdende ejer

-Her ser vi den sjædne færøske technobille kaldet Mormonus Hansus

-Er det fra Pet Shop Boys tredje eller fjerde album?